Nogen af os tænker tit, at opgaver generelt er kedelige og intetsigende. Vi siger at opgaverne ikke har relevans for os, men se nu bare her - dette er en opgave, der er læreruddannelsen værdig:
Genstands- og
kulturanalyse
Semesteropgave
2: MD12-1
Fra
studieordningen:
Design og
kulturanalyser
Der
skal arbejdes praktisk og teoretisk med genstandsanalyser med baggrund i viden
om form, funktion, materialer, teknikker og samtidens muligheder. Gennem
designprocesser undersøges og tilegnes kundskaber om materiel genstandskultur,
som sammen med øvrige kildestudier danner baggrund for viden om materiel kultur
som ramme og betydning for mennesker levede liv. Genstandsfeltet er design fra
kunst til hverdagsliv. Der arbejdes med funktionelle brugsting med teoretisk
indfaldsvinkler som identitet, krop og samfund, og viden om design og håndværk
i pædagogisk og samfundsmæssig betydning.
Studieprodukt er en skriftlig genstands- og kulturanalyse med udgangspunkt
i konkret produkt samt designproces og produkt. Der skal inddrages
kulturhistoriske, kulturanalytiske og sociologiske kilder. Elementer fra
analysen fortolkes og omsættes i egen designproces. Opgaven laves i grupper på
2-4 studerende. Analysedelen må fylde 5-8 sider (uanset gruppestørrelse).
På jeres
litteraturliste er der tre artikler I skal læse og bruge i forbindelse med
opgaven:
Når tingene giver
svaret - materialiseringsproces og kulturanalyse
af Hanghøj, Sara Agnete Bjerre
Ideologiske genstande
af Kragelund, Minna
Skulpturens elementer,
af Ørskov, Grete
Ud over
disse mere generelle artikler skal I selv finde litteratur der knytter sig til
den genstand I undersøger (fx på designmuseets bibliotek).
Oversigt over opgaven:
1. Skriftlig analyse. Gruppearbejde. Uploades i ’Opgaver’
senest 24. April.
2. Design og produktion af genstand.
3. Præsentation af individuel proces og produkt på blog
eller hjemmeside, frist 15. Maj.
1:
Skriftlig del:
I skal vælge en genstand som I har
lyst til at undersøge. I denne opgave skal I vælge en form for skammel eller
taburet som er interessant at undersøge nærmere.
I skal særligt fokusere på teknikken:
Hvor kender man teknikken fra?
Hvem har typisk udført den og i
hvilke sammenhænge?
Hvordan gjorde man, hvilke materialer
anvendte man, og til hvilke produkter?
Lav
prøver med teknikken og eksperimenter med andre udtryk.
Derefter undersøges genstandens
materiale, form, funktion, komposition osv., som kort beskrives og derefter
udvælges et eller flere af disse af parametre som du/I vil undersøge nærmere og
eksperimentere med – ud fra jeres analyser og afprøvninger af teknikken:
Fx:
Hvad sker der med genstanden når
teknikken ændres?
Hvad gør det ved teknikken at
materialet er et andet?
Hvordan påvirkes funktionen når
materiale eller teknik ændres?
Brug Minna Kragelunds forskellige
synsvinkler: Genstanden som objekt, Genstanden som subjekt og Genstanden som
handling når I analyserer jeres skammel/taburet. Brug Grethe Ørskovs begreber
til at lave en formel analyse – dvs brug de begreber der giver mening ift jeres
valgte genstand.
Afleveres senest 24. april i opgavemappen
på holdets side. 5-8 sider.
2: Individuel designdel
Ud fra
analyser, undersøgelser og eksperimenter af den valgte genstand og teknik, skal
du gennemføre en designproces og fremstille et produkt. Produktet skal være et
udtryk for en defineret problemstilling der tager udgangspunkt i
genstandsanalysen af valgt skammel/taburet.
Udgangspunktet
for designprocessen er således den valgte genstand og produktet kan være både
en brugsgenstand eller have et mere skulpturelt udtryk. Produktet skal indeholde både hårde og bløde
materialer.
Designprocessen
skal indeholde:
Eksperimenter,
hvor I leger og undersøger materiale, teknik osv.
Inspirationsmateriale
Skitser
(tegninger, modeller osv)
Målrettet
afprøvning af teknik og materiale
Afprøvninger
i forhold til det ønskede udtryk
Produktfremstilling
Blog/hjemmeside
I
forhold til formidling af projektet, skal I præsentere proces og produkt
elektronisk – dvs. på blog eller hjemmeside (brug fx wix.com). Jeg skal
selvfølgelig også se jeres produkter – vi aftaler et tidspunkt i maj, hvor I
kan udstille disse på skolen.
Husk at
alle dele af den individuelle designopgave skal være repræsenteret samt en kort
præsentation af den genstandsanalyse I laver i grupper – så man kan se
udgangspunktet for den individuelle del. Genstandsanalysen er på den måde en
del af jeres designproces.
Senest
15. Maj skal I aflevere et dokument med link til jeres blog/hjemmeside i
opgavemappen.
Mere
info og inspiration til første del af opgaven:
De
skamler som I skal fokusere jeres analysedel omkring kan enten være en type
skammel, fx en malkeskammel eller en bestemt skammel af en dansk designer.
Eksempler nedenfor.
I kan
begynde jeres søgning enten i designbutikker, på designmuseet eller på internettet.
Det er vigtigt at I kan finde en konkret skammel som I kan se på (og gerne røre
ved) til at tage udgangspunkt i.
Husk at
bruge Designmuseum Danmark i Bredgade. Deres bibliotek er rigtig godt og deres
samling og udstillinger meget relevante for jer generelt – og specifikt for
denne opgave. Der er gratis adgang for studerende – husk studiekort.
Generelt
om skamler:
Skammel,
ganske lavt møbel, hvorpå man sidder eller knæler (bedeskammel)
eller anbringer fødderne på (fodskammel). Skamlen adskiller sig fra
taburetten ved at have sæde under almindelig
siddehøjde. Trebenede skamler er fx blevet brugt ved malkning
(malkeskammel). (kilde: denstoredanske.dk)
Malkeskammel
En malkestol
eller en malkeskammel er en lille stol, der som regel 3-benet men den
findes også i firbenede og etbenede udgaver. Den blev især benyttet af
malkepiger, til at sidde på under malkningen af køer. Fordelen ved alene at benytte
tre- og etbenede malkestole er, at sådanne stole er nemmere at benytte på
ujævne underlag. Brugen af malkestole er aftaget væsentligt, da næsten al
malkning i dag sker ved brug af malkemaskiner. I dag bruges malkestole primært
i boliger, hvor de giver en fleksibel stol. (kilde: wiki)
Georg-kollektionen,
designet af Christina Liljenberg Halstrøm, udspringer af entréens behov for at
opbevare, hænge og afsætte. Taburetten er det lille ekstra møbel formgivet i et
materialemøde mellem træ, uld og læder i et formsprog mellem nordisk
sanselighed og japansk minimalisme. Taburetten er et selvstændigt møbel i sin
egen ret, for hvorfor ikke bruge ekstra-møblerne i stedet for at opbevare dem?
(kilde: triptrap.dk)
Hans J. Wegner 1914-2007
Wegner er helt fortjent en af
Danmarks store designere. Tidløst, enkelt og smukt er nøgleordene, når man ser
på hans møbler, og selvom han er mest kendt for sine stole, så
har han også lavet andre smukke designermøbler, der er værd at kigge
nærmere på.
Fra
helt ung eksperimenterede Wegner på snedkerværkstedet - og kom derefter i lære
og blev uddannet som møbelsnedker i 1931. Så videre til kunsthåndværkerskolens
Møbelskole.
Wegners møbler er kendt fra mange steder. Blandt de særlige opgaver, som han fik overdraget, kan nævnes, at han tidligt i karrieren tegnede møblerne til Århus Rådhus.
Wegners møbler er kendt fra mange steder. Blandt de særlige opgaver, som han fik overdraget, kan nævnes, at han tidligt i karrieren tegnede møblerne til Århus Rådhus.
Bachelorskammel
af Verner Panton
Aalto
skammel
Inspiration
til den ’bløde’ del af designprocessen
I
bestemmer helt selv hvilken type og hvordan I vil bruge bløde materialer i
jeres design, men her er blot lidt billeder til inspiration. På forskellige
udstillinger, designmesser mm har jeg lagt mærke til en tendens inden for
møbelpolstring. Det er som om designerne ’beklæder’ deres træmøbler med
tekstil, så man enten kan afklæde møblet, eller i hvert fald har fornemmelsen
af at kunne tage tekstiler væk og stå med et funktionelt møbel i træ. Det er også oplagt at væve fx, eller bruge
strik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar