Kaviar er hvad vi har, hold nu fast en analyse, vi kører afsted med her!
Kan I mærke vinden ellers er det bare at gå igang med at læse!!!
Røvballestolen
-En kulturanalyse af en skomagerskammel
Materiel Design
2. Semesteropgave, Maj 2015
Kim Rebbe Elkjær Jensen - 30120227
Christine Søs Nielsen - 30120333
Siddemøbler og deres udvikling
I begyndelsen var verden uden møbler. Når mennesker skulle hvile, så sad de på jorden eller på en sten. På vore breddegrader er jorden dog ofte kold, og dette har skabt et behov for at finde andre løsninger til afslapning situationer.
Man har fundet siddemøbler, der mest af alt minder om fodtaburetter, i grave fra oldtiden i hele den antikke verden, fra Mesopotamien til det gamle Egypten, til Guldhøj ved Kolding (Dickson, 2006, s.202). Da stolenene fra denne tid er fundet i fornemme grave, tyder det på, at stolen i disse tider var en repræsentativ genstand, et værdighedssymbol. Det var noget som kun konger og hærførere havde lov til at bruge, for taburetten symboliserede selve magten, nemlig det at standspersonen kunne sidde ned, mens han talte til sine undersåtter (Dickson, 2006, s. 202).
Fodtaburetten udvikler sig siden hen til en større foldestol med armlæn og nogle endda også med rygstøtte (Dickson, 2006, s. 204).
Blandt designere og møbelarkitekter, ser man stadig den dag i dag stoledesign som den ultimative opgave inden for faget (Dickson, 2006, s. 204). Interessen for stolen som type handler bl.a. om at den faglige udfordring her er meget stor. En god stol skal både være holdbar nok til at kunne bære vægten af en person, være behagelig at sidde i, være mulig at fremstille, samt ikke mindst være smuk at se på. Alle disse faktorer skal altså gå op i en højere enhed (Dickson, 2006, s. 204).
Igennem tiden er der blevet udviklet siddemøbler til med forskellige formål og til bestemte situationer. Bl.a. det at fremstille en god arbejdsstol, til det arbejde som skal gøres, har vist sig at være utrolig vigtigt. Det ses tydeligt at der er stor forskel på de stole der står på kontorer, de stole frisører bruger og de stole som står på landets folkeskoler. Forskellige siddesituationer kræver altså forskellige siddemøbler.
Skamler - siddemøbler til arbejdet
En skammel er et ganske lavt møbel, hvorpå man sidder eller knæler eller anbringer fødderne på. Skamlen adskiller sig fra taburetten ved at have sæde under almindelig siddehøjde. Taburetten er altså et siddemøbel uden rygstød og armlæn, men i almindelig siddehøjde (Den store danske).
Malkeskamlen
Trebenede skamler er fx blevet brugt ved malkning og andet arbejde. En malkeskammel, er altså et klassisk eksempel på et trebenet arbejdssiddemøbel. Funktionen i denne skammel er i højsædet, i og med, at det er et siddemøbel der skal bruges i en ganske bestemt sammenhæng. Skamlen er relativt lav, så man, når man benytter den, er i siddehøjde med yveret, hvor malkningen af koen foregår. Et andet funktionelt element, er de tre ben. I og med at malkeskamlen er trebenet, er den mere stabil på ujævne underlag. Malkeskamlen er typisk fremstillet i træ, hvilket gør den nem at håndtere i stalden, da den på grund af sin størrelse, form og materiale er forholdsvis let. Dette er også med til at gøre malkeskamlen utrolig fleksibel. 
Skomagerskamlen
En anden skammel, som på mange punkter minder om malkeskamlen, er skomagerskamlen. En skomagerskammel, er en lav skammel med rund, ofte lidt nedhulet sædeplade, hvori tre skråtstillede ben er fasttappet. Undertiden er benene drejede, og der kan være sprosser, som mødes under sædets midte (Den store danske II).
Skomagerskamlen er ofte lidt højere end malkeskamlen, da der ikke er samme krav til siddehøjden. Det vigtige på højden af denne skammel, er komfort. Fordelen ved de tre ben, er igen at stolen bliver stabil på mange forskellige underlag, samt at den er nem at håndtere og placere i forhold til de arbejdsopgaver der skal udføres. Nedhulingerne i skamlens sædeplade, gør at arbejdsstillingen falder en naturligt. Sidder man på denne skammel, er stillingen med let spredte ben. Denne siddestilling er optimal for det arbejde skomageren skal lave.
Skamlens design
Undersøgelse af skamlen med en analytisk vinkel
Vi vil med udgangspunkt i elementer fra teksten “Ideologiske genstande” af Minna Kragelund lave en undersøgelse af vores valgte skammel. og vi vil inddrage begreber fra Grete Ørskovs artikel “Skulpturens elementer” fra 2001, til at analysere disse oplevelser.
Synsindtryk
Skamlen består af et sæde, tre ben og pinde mellem benene. Benene er runde og svagt kegleformede med en afrundet ende ved gulvet og en cylinderformet tap der er indført i skamlens sæde. De bløde former skabes af de to grund voluminer. De tre ben går ud til siderne som i en trekant med toppunkt i sædet, Der er to ben forrest og et ben bagud.imellem de forreste ben er der en lille pind med en tap i hver ende, som sidder i benene, pinden er limet fast til benene, fra pinden mellem de forreste ben og til det ben der går bagud, er der ligeledes fastgjort en pind, disse pinde også kalde sprosser er med til at gøre skamlen med robust og stabil, da de forhindre benene i at bevæge sig. sædet er halvcirkelformet, med den lige side fremad, og buen bagved, sædet er fordybet. forrest på sædet i midten er der en lille forhøjning, der er afrundet. Denne nærmest trekantede form gør at stolen nemt kan stå i et hjørne.
Skamlen er lavet i træ, der er lakeret, den reflektere lyset en smule, træet er lysebrun og træets naturlige året struktur er bevaret. skamlen fremstår som hyggelig og varm, pga. det naturlige sammenspil mellem nuancerne i træet og den varme farve, og træets forholdsvis bløde beskaffenhed.
Lugteindtryk
Stolen lugter neutralt. Dette skyldes nok skamlens alder, man kan jo sagtens forestille sig hvordan den som ny produceret har duftet af frisk bearbejdet træ, olie og en snert af den brugte lim.
Indtryk ved berøring
Stolen føles let, dog med så meget tyngde at den også føles stabil på underlaget. Overfladen er forholdsvis glat og den er behagelig at rører ved (der er ingen splinter), den er dog ru på undersiden af sædet. stolens sæde er tilpasset ens numse og lår, så det føles som om sædet former sig efter kroppen når man sidder på den, stolens samlinger giver sig lidt når man sidder på den og bevæger sig, den føles derfor fleksibel, samtidig med at man ikke frygter for at den falder sammen.
Auditiv oplevelse
Stolen har ingen lyd i sig selv, men hvis man banker på sædet med knoen, lyder en robust dyb lyd af massivt tørt træ. Lyden bliver dog en smule lysere når man banker et sted hvor træet er tyndere, og man kan næsten ikke høre noget når man banker på sprosserne mellem benene.
Eksperimenter
Vi ville undersøge mulighederne for at undgå brug af lim i produktionen af skamlen, samt hvad det har af betydning for skamlen funktion.
Kun tørt træ
Vi lavede et forsøg hvor vi lavede tapper på sprosserne der gik igennem hele benet på skamlen, det skabte mere stabilitet end tapper der kun gik halvt igennem, da samlingen har en større overflade trykket kan fordeles over. selv om vi lavede huller, hvor tappen kun lige kunne presses ind, virkede samlingen stadigvæk, ustabil når vi ikke brugte lim, når vi så benyttede lim, fik vi en utrolig stabil og fast samling. En af årsagerne til at lim er nødvendig, hvis man vil have en stabil samling er at vi arbejder udelukkende i tørt træ, så der var intet svind i træet. Vi har efterfølgende undersøgt hvad der sker når man laver sædet i vådt træ og ben i tørt træ.
Både tørt og vådt træ
Grunden til at det er interessant at eksperimentere med at arbejde i både tørt og vådt træ, er at man kan udnytte egenskaber ved det våde træ. Træ som er vådt, vil nemlig i sin tørreproces trække sig sammen, eller svinde ind. Dette sker, fordi træ består af celler. Cellerne danner rør, der transporterer vand fra rødderne op til bladene. Der er altså vand inde i rørene på friskt træ. Dette vand betegnes som 'frit vand', fordi det frit kan bevæge sig i rørene.
I cellernes vægge er der også vand. Dette vand holder de levende celler spændte. Det betegnes som 'bundet vand', da det er holdt tilbage af cellemembranen.
Når et træ fældes, bliver der ikke længere tilført vand fra rødderne. Derimod tabes der vand ved fordampning til omgivelserne. Det er først det frie vand, der fordamper. Derefter begynder det bundne vand at fordampe. Under den første del af tørringen, hvor det frie vand fordamper, sker der ingen deformation af træet. Først når det bundne vand i cellevæggene begynder at fordampe, sker der noget, fordi vandet ikke længere spænder cellerne ud. Cellerne skrumper i bredden, men derimod ikke i længden, som er fiberretningen. Når træet skrumper omtales det ofte som som 'svind' (Bay, Jesper).
Som tidligere nævnt, er det netop træets evne til at “svinde”, vi kan udnytte, når vi arbejder i en kombination af tørt og vådt træ. Til en konstruktion som skomagerskamlen, som består af et sæde med deri fastsatte ben, vil man typisk lave sædet af vådt træ og benene af tørt træ. Dette er en fordel, fordi man på den måde kan få en stærk og stabil samling, uden brug af lim eller kiler. I det våde træ, som udgør sædet, bores huller, hvori de tøre ben kan tappes i. Benene tilspidses, så de passer som tapper i sædets huller. Når det våde sæde begynder sin tørreproces, vil det altså “svinde” og trække sig sammen. Det betyder også at hullerne vil trække sig sammen om benene, og på den måde sætte sig fast.
|
Skomagerskamlen i dag
Samfundet har udviklet sig i en retning, hvor skomagerne har fået bedre arbejdsforhold og deres skamler er blevet til ergonomisk korrekte stole der ikke udsætter kroppen for samme belastning, som de gamle skamler.
Skomagerskamlen er dog ikke et dødt fænomen, den har fundet en ny plads, og tilfredsstiller nu andre behov. Med sin simpelhed, og mobilitet, har funktionen været brugbar i sammenhænge hvor der brug for at kunne sidde uden at løsningen har været permanent og samtidig med at siddepladsen ikke har måtte fylde, vi har fx set skamlen brugt på en repos i en opgang hvor der ikke var elevator og i en lille entre. Design pryder nu også det private hjem, med Mogens Lassens version er skamlen blevet et design ikon og mere stilrent.
Litteraturliste
Dickson, Thomas, 2006: Dansk design, Gyldendal.
(Ørskov 2001) - “Skulpturens elementer” af Grete Ørskov, 2001.
“Ideologiske genstande” af Minna Kragelund
